Svampe Risotto

Første rejse i år går til…

…London. Jeg skal simpelthen til London igen, for at danse. Jeg var i London for snart 2 måneder siden, som jeg også har skrevet et indlæg om. Her gav jeg rimelig meget udtryk for, at London var lige noget for mig. Lige siden har jeg snakket rigtig meget om at tage afsted igen. I starten overvejede jeg at tage afsted alene, men det gik hurtigt op for mig, hvor stor en bangebuks jeg er. Jeg tror ikke, at jeg vil kunne nyde turen lige så meget, hvis jeg også skal gå rundt og bekymrer mig om, alle de ting der kan ske, når en “lille pige” som mig render rundt i storbyen. Mit formål er at skulle danse og derfor var det perfekt, da min veninde Cathrine foreslog, at vi skulle tage afsted sammen. Hun er selv en rigtig dygtig danser, så det var jo oplagt, at vi skulle afsted sammen.

Vi begyndte hurtigt at planlægge og var allerede fast besluttet på, at det skulle være i Vinterferien. For nogle dage siden fik vi booket fly og hotel. Vi tager afsted fredag d. 8 februar og kommer hjem igen d. 14 februar. En uge er vi afsted. Det er længere tid end sidste gang, men det er også ganske udemærket, for så er der bare flere dage, til at nå alt vi vil. Formålet med turen er, at vi skal danse. Hvor, hvilke undervisere osv., har vi ikke besluttet os for endnu. Meget af det kommer vi højst sandsynligt, til at planlægge når vi er der. Så er det lidt nemmere at finde ud af, hvad man har lyst til på det givne tidspunkt. Derudover tror jeg bare vi skal have en rigtig pigetur, opleve London, shoppe og måske en lille bytur, hvem ved? Nogengange er det bare utrolig dejligt at komme lidt væk fra Danmark og se en smule bort fra arbejde osv. Jeg er rigtig dårlig til at give mig selv fri. Derfor er det her er min måde at give mig selv lov til at få lidt ferie, samtidig med at jeg skal lave noget af det, jeg elsker allermest- nemlig at danse.

Selvom vi skal til London, bliver i selvfølgelig ikke snydt for nogle indlæg og billeder fra turen. Der kommer helt sikkert en masse op på min instagram fra turen, så hvis i vil følge med der, kan i klikke her. Skriv endelig gerne til mig, hvis i vil vide mere om turen eller noget specifikt i gerne vil have her på bloggen omkring London eller rejser generelt. Jeg vil altid gerne vide, hvad i kan lide at se her på bloggen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svampe Risotto