Min tatovering

I dag vil jeg fortælle jer lidt om min tatovering. Der er ikke mange der ved, at jeg har en og det forstår jeg godt, for den er nemlig godt gemt. Min tatovering er en lille firkløver, som sidder ved anklen. Jeg fik den lavet i februar i år, så det er alligevel lidt tid siden. Siden da har jeg fået mange spørgsmål, omkring hvor den er lavet, hvad den betyder, hvad prisen var og hvorfor jeg fik den lavet. Det har jeg tænkt mig at svare på nu.

Jeg havde i lang tid overvejet at få en tatovering, men vidste ikke hvad det skulle være eller hvor den skulle sidde. Mine forældre har altid været meget mod tatoveringer (på egen krop i hvert fald) og ønskede og håbede heller ikke, at jeg skulle have en. Jeg blev først helt hooked på ideen, da min veninde Marie, som også har en blog, begyndte at få hendes tatoveringer. Jeg havde altid haft tanken om, at en tatovering skulle betyde noget helt specielt, men hun fik mig til, at tænke lidt mere overfladisk på det. Hun sagde, at så længe det var noget pænt og som hun ville have på hendes krop, var det fint for hende. Selvfølgelig ville jeg ikke have noget helt random og uden nogen som helst betydning, men jeg er virkelig bare en person der tit skal gøre tingene spontant for at få dem gjort. Så det der med at beslutte sig for en tatovering, vente et år og så se om den stadig er interessant, er altså ikke vejen frem for mig.

Det var faktisk min lillebrors idé med firkløveren og jeg syntes, at hans tanker bag den var rigtig god. Han snakkede om, at han selv ville have den tatovering, når han var gammel nok. Jeg stjal så ideen, som den onde søster jeg er. Undskyld Markus. For ham betød det et blad for hver medlem af familien- mor, far, Markus og jeg, som jeg synes var en rigtig sød tanke. Derudover betyder det også held og lykke, som også er en vigtig ting for mig.

Mine forældre var stadig ikke helt vilde med ideen, som jeg selvfølgelig gjorde mig overvejelser omkring. Dog vidste jeg også, at det ikke var dem der skulle holde mig tilbage, for at få en tatovering. Jeg vidste, at så længe den ikke fyldte hele ryggen eller lignende, så ville den ikke gøre den store skade. Jeg brugte nogle måneder til, at tænke over det og gjorde mig samtidig tanker om, hvor den skulle sidde. Jeg ville have den for mig selv og ikke fordi, at hele verden skulle se den. Derfor valgte jeg den, at få den på anklen, da det ikke er et så synligt sted og den stadig kan dækkes.

Min veninde Emilie ville også have en tatovering, som hun havde tænkt på i noget tid og det var det der gav mig det sidste skub til at gøre det. Vi valgte at gøre det sammen og fra den ene dag til den anden bestilte vi tid og fik allerede tatoveringen få dage efter. Vi fik lavet den hos “The Old Barber Shop”, som i måske også har set i tv programmet “tattoo salonen”. Det var en rigtig god oplevelse, da vi følte os i trygge hænder, som for mig er rigtig vigtigt, når man får lavet noget så permanent som en tatovering. Jeg gave 600 kr for den, som er deres mindstepris. Da mine forældre så den blev de glædeligt overrasket og sagde som det første, at det lignede en lille plet, fordi den var så lille. Så jeg fik altså stadig lov til at blive i huset lidt endnu.

I dag er jeg stadig rigtig glad for tatoveringen og fortryder det ikke et sekund. Tit glemmer jeg faktisk, at jeg har en tatovering, men så er det bare fedt, når man får øje på den og kommer i tanke om betydningen af den, samt dagen den blev lavet. Det var en stor oplevelse, da det jo var første gang og mon ikke også, at jeg skal havde lavet nogle flere i fremtiden. Jeg vil kun have små tatoveringer her og der, så det er ikke fordi, at hele kroppen skal fyldes med dem. Det er ikke lige min stil og det bliver det nok heller aldrig.

Hvis i selv går med overvejelsen om at få en tatovering, så tænk jeg godt om. Selvom jeg siger, at min beslutning var spontan, var jeg stadig velovervejet. Det er noget der vil komme til at sidde på kroppen for evigt, så lad vær med at få lavet hvad som helst og hvor som helst. Lige et tip herfra 😉